Fleksibel medarbejdertræning øger effekten

Anne

Anne

I dagens blogpost skal det handle om at servere små bidder af mere fleksibel medarbejdertræning, der øger effekten. Det man på engelsk kalder ‘learning nuggets’.

Medarbejdertræning
Learning nuggets er små overskuelige læringselementer med god effekt

Det smarte ved disse små mundrette bidder af læring er, at de er fokuserede, overskuelige, og tilgængelige på platforme, hvor vi kan engagere os i dem, når vi vil. Typen af små læringselementer kan f.eks. være lavet som videoer, quizzer, animationer, infographics eller mindre tekster. Der er bevis for, at læring i små bidder har større tendens til at stimulere langtidshukommelsen, og dermed sætte sig bedre fast.

Det handler i sidste ende om at gøre det nemmere for dine medarbejdere at lære og træne. Dvs. gøre formater tilgængelige, som gør det muligt at tilegne sig viden i løbet af korte intervaller, hvor og hvornår det passer medarbejderen.

Øg fleksibiliteten med tilgængelig medarbejdertræning på mobilen

Træning på digitale enheder, som mobilen, skal kunne både supplere og erstatte noget af det, som i dag foregår på den fysiske opslagstavle, på traditionelle salgskurser, og i den mundtlige overlevering mellem leder og medarbejder. På mobilen kan medarbejdertræning finde sted, hvor de end befinder sig. Om det er i bussen på vej til arbejde, på sofaen eller et andet tidspunkt, hvor der er lidt tid til overs.

Hvad enten I opretter træningselementer selv, får dem leveret fra samarbejdspartnere eller anvender links fra materiale, som allerede eksisterer på internettet, så er det væsentligt at tænke i at holde tidsforbrug og omfanget kort.

Gør både salg- produkt- og proceduretræning digital

Der er stort set ingen begrænsninger for, hvad der kan oprettes og formidles som små bidder af træningselementer. Det kunne være en kort egenproduceret procedurevideo for opsætning af et display, eller den specifikke borddækning i restauranten. Formidling af medarbejderhåndbogen i opdelte elementer. Produkttræning af et nyt varesortiment med tekst og video materiale tilsendt fra leverandøren eller en gennemgang af et nyt menukort. Relevant og passende ville også være at præsentere salgstræningsteknikker i videosekvenser evt. opfulgt af en quiz. Der er mange fordele ved små digitale læringselementer for både dine medarbejdere og virksomheden.

Fordele for medarbejderen

1. Fleksibel anvendelse og tilgængelighed
2. Sjovere og mere spændende læringsoplevelse
3. Nemmere at gå til og lettere at huske
4. Mindre tidskrævende

Fordele for virksomheden

1. Tidsbesparende
2. Omkostningseffektivt
3. Let at opdatere og udbygge
4. Individualiseret træning efter behov
5. Automatisering af træningsforløb
6. Ensretning af budskaber på tværs af lokationer eller roller
7. Større og fastholdt opmærksomhed hos modtager
8. Kan knyttes til performance
9. Hurtig onboarding i brancher med høj medarbejderomsætning

Vi kunne sikkert skrive flere punkter på listerne over fordele, og det er nok klart, at vi hos Frontliners er fan af den fleksible digitale læring for at øge effekten af træning og øge medarbejdermotivationen. Derfor er vores råd også til dig, bare at komme i gang. Det tager ikke lang tid at producere elementer fra jeres hverdag, som ville være fordelagtigt at få gjort synlige eller måske ensrettet på tværs af lokationer.

Tag selv mobilen frem, eller få dine medarbejdere til at demonstrere. Vær heller ikke bange for at bruge andres materiale, hvis det allerede eksisterer. YouTube er fyldt med ‘how to’ guides, og det gælder formentlig også indenfor jeres branche. Link til disse eller lad dig inspirere til at producere selv. God fornøjelse.

Måske vil du også læse...

Scroll til toppen