Et stærkt founderteam
CEO Danny Fabricius Fogel og CTO Jeannette Hansen udgør Frontliners founderteam.
Danny er stifter og direktør i Frontliners og har en solid erfaring som entreprenør. Han startede i 2001 it-konsulentvirksomheden Conzern med salg af software til små og mellemstore virksomheder, og solgte i 2007 virksomheden til Norriq. Herefter startede Danny det succesfulde event- og in-store bureau Promoters. Sideløbende har Danny været med til at åbne to detailhandelsforretninger, livstilsbutikken Leah Maria og Charlottenlund Dyrehandel, og han har været involveret i yderligere start-ups, som bla. Cleady, Heartbeats.dk og Gottlieb & Co.
Jeannette er CTO og co-founding partner i Frontliners, og er oprindeligt uddannet EDB assistent fra 1991. Jeannette har været partner og medejer af udviklingshuset Front Avenue i 17 år. Her udviklede hun både software og var leder af udviklingsprojekter, i blandt andet deres indiske afdeling. Jeannette har tidligere udviklet SaaS løsninger til kursusadministration, som bruges af både offentlige og private kunder.
Idéen bag Frontliners
For Danny Fabricius Fogel var det ikke nok, at hans medarbejdere mødte på vagt. De skulle også gøre deres bedste, mens de var det – hver eneste gang.
Danny har i mange år drevet succesfulde event- og in-store markedsføringsbureauer, og har også været med til at åbne to detailhandelsforretninger. Her så han fra første parket, hvor vigtigt den gode kundeservice og medarbejdernes engagementet var, i det direkte møde med kunderne.
Men hvordan sætter man den gode medarbejderpræstation på formel, så den fungerer i hverdagens arbejdsgange? Og det når man til daglig arbejder direkte med kunder i enten butik, café eller restaurant?
I 2017 blev salgserfaringer, brancheindsigter og en en helt grundlæggende vision, om at kunne sætte høje standarder for god betjening i mødet med kunderne, til grundlæggelsen af den digitale platform, Frontliners. Det har Go Solo skrevet en artikel om som du kan læse her.
En alt-i-én medarbejderplatform, der kombinerer optimering af medarbejderadministration med fokus på konstante forbedringer af medarbejderpræstationer.
Vejen dertil er baseret på data og anvendelse af kunstig intelligens og maskinlæring. Her fødes data løbende ind i et kredsløb, der kan optimere medarbejderperformance, og i sidste ende vores kunders bundlinje.
Gør gode medarbejdere bedre
Vores mission er at hjælpe vores kunder med at sikre en dagligdag med et konstant højt niveau af god service hos deres medarbejdere. For god service giver glade kunder og gode kundeoplevelser, og det kan mærkes på bundlinjen. Vi vil skabe synergi mellem den daglige planlægning og en løbende udvikling af medarbejderne ved at samle dette i en digital platform, der i et kontinuerligt kredsløb vil øge medarbejdernes evne til at yde den bedste indsats.
Vi arbejder med optimering og automatisering af administrative planlægningsprocesser for at frigøre tid. Dette kombinerer vi med databaseret udvikling, træning og måling af medarbejderindsatsen for at øge performance og skabe bedre resultater.
Alt sammen med en overordnet målsætning om, at hver medarbejder på vagt er en vigtigt brik i at skabe optimale kundeoplevelser, som kan mærkes positivt på bundlinjen.