Medarbejdermotivation er en nøgle til succes

Danny Fogel

Danny Fogel

Dine medarbejdere er én af dine mest værdifulde ressourcer, og derfor bør medarbejdermotivation være en integreret del af den daglige ledelse. Tilfredshedsmålinger viser, at motiverede og glade medarbejdere er både mere effektive og mere engagerede medarbejdere, og dermed er en positiv gevinst for din forretning.

Få øje på måder, du kan øge medarbejdermotivation på

Det lyder meget simpelt, når Richard Branson udtaler sig om en direkte sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og virksomhedens performance. Men i en travl hverdag kan det dog være nemt at overse eller glemme alle de gode intentioner omkring anerkendelse og medarbejdermotivation. Som med så meget andet, handler det om, at få etableret nogle gode vaner og processer, som sætter fokus på at styrke medarbejdermotivationen i det daglige arbejde.

Vi har sammensat en liste med nogle af de forholdsvis enkle måder, du kan øge motivationen og arbejdsglæden hos dine medarbejdere på.

Anderkend den gode indsats

Vil du øge medarbejdermotivationen, så er en anerkendende tilgang til dine medarbejdere en effektiv måde at gøre det på. Vi kan som mennesker godt lide at få ros og føle os set. Ros og positiv feedback skal selvfølgelig altid være fortjent og dermed ærligt og oprigtigt ment – ellers har det den modsatte effekt. Husk det jævnligt i hverdagen.

Fejr jeres successer

Stop op og tag jer tiden til at fejre både de store, men også de lidt mindre succeser i hverdagen. Anerkend samtidig jeres medarbejdere for deres bidrag, så de føler at deres indsats er vigtig for virksomheden og skaber værdi.

Vær et godt eksempel

Gå forrest og vær et godt eksempel for dine medarbejdere. Som leder eller ejer har din indstilling og arbejdstilgang en afsmittende effekt, og sætter i høj grad standarden for både kultur og moral.

Involvér dine medarbejdere

Medarbejdere er mere motiverede og mere engagerede, hvis de føler at deres bidrag bliver værdsat.

Del ud af ansvaret og involvér medarbejderne i relevante beslutningsprocesser. Lyt til deres idéer, da de ofte har konkrete og værdifulde input fra deres daglige arbejdsgange.

Kommunikér åbent og ærligt

Det skaber tillid. Medarbejdere finder tryghed i at vide, i hvilken retning virksomheden bevæger sig. Medarbejdere bliver motiverede af at arbejde mod fælles mål og være drevet af fælles ambitioner. Så hav en kontinuerlig kommunikation om retning og planer for fremtiden som I deler bredt med jeres medarbejdere.

Være klar i jeres forventninger og feedback

Klarhed skaber retning. Med klare forventningsafstemninger er det nemmere at gøre et godt stykke arbejde, og det udrydder forvirring og usikkerhed. Feedback er også nødvendig for at skabe retning og klarhed og mulighed for ny læring. Vi har tidligere skrevet om de yngre generationers klare forventning om jævnlig feedback som en del af deres ansættelse.

Udvikl jeres medarbejdere

Vi vokser som mennesker af at mestre nye færdigheder. Hav planer for, hvordan I arbejder med både formelle udviklingsprogrammer og medarbejderudvikling. Men også hvordan I arbejder med mestring og træning i det daglige.

Støt fællesskabsfølelsen

Der sker noget, når vi løfter i flok. Plej medarbejderne som gruppe og sørg for at skabe gode forudsætninger for teamwork. Både på daglig basis og i form af mere formaliserede events. Teamwork er en vigtig kilde til motivation, og gode kolleger anses især blandt den yngre medarbejdergruppe som én af de væsentligste faktorer ved valg af arbejdssted.

Ha’ det sjovt

I en travl hverdag er det vigtigt, at vi også husker at have det sjovt. Gør plads til og støt initiativer, der sætter et smil på læben hos alle. Det er de små sjove ting i hverdagen, som er med til at skabe god kultur og er ‘delbare historier’ hos jeres medarbejdere.

‘Just do it’– gør (struktureret) medarbejdermotivation til en del af hverdagen

Mange af elementerne på listen ovenover er forholdsvist nemme at gå til. Det handler om at få sat skub i processen og gjort det til en defineret del af hverdagen.

1. Start med at udvælge et par områder, hvor I vil arbejde konkret med medarbejdermotivation

2. Forpligt jer til at arbejde med dette i hverdagen som en fast del af jeres kommunikation og/eller kultur

3. Gør det konkret og målbart hvem og hvordan, der skal arbejde med dette

4. Sæt en dato for evalueringen af jeres indsats og målbare og oplevede effekt

5. Gør det igen!

Måske vil du også læse...

Sådan styrer Café Korn deres mange medarbejdere i en travl hverdag

At udvide Café Korn med flere afdelinger har øget arbejdsbyrden, men samarbejdet mellem Frontliners og ProLøn har lettet opgaverne for HR-ansvarlig Cecilie Spanggaard hos Café Korn. Med en problemfri dataoverførsel og responsiv kundeservice har partnerskabet sikret en effektiv administration og giver Cecilie ro i sindet.

Læs mere »
Artikel om drikkepenge

Slip drikkepengene eller dø

Dette billede, som en restaurantgæst havde taget af bagsiden på et menukort, fandt jeg på Reddit.
Er det godt eller skidt? Det får du mine kommentarer til i dette blogindlæg.

Læs mere »
Scroll to Top